|
|
MSN MessengerMSN er et af de største gratis chatprogrammer som findes, og det kan bruges i alle lande i verden. Med dette program kan du mødes med dine venner, familiemedlemmer og kolleger, blot ved at logge dig på. Når du er logget på, kan du skrive beskeder eller bruge nogen af programmets mange morsomme funktioner til at kommunikere med dine venner. MSN er både for børn og voksne og fungerer fint som filoverføringsprogram. Du kan også nøjes med at få en hyggelig sludder med venner og bekendte. Det er ikke så mærkeligt, at antallet af Messenger-brugere i Europa er steget med 26 % i løbet af det sidste år. Med alle dets smarte funktioner er dette program noget, man bare må have. Her skal vi kigge lidt nærmere på, hvordan man kan bruge MSN og dets nyttige funktioner. ChatDu kan chatte med andre mennesker via kortere tekstbeskeder. Med den nyeste version af MSN kan du også sende beskeder via din mobiltelefon. Det er også muligt at have en samtale via lydklip, og du kan koble et webkamera på, således at det bliver til en videosamtale.FunktionerDen nyeste version af MSN byder på mange nye og mere personlige funktioner. Du kan f.eks. bruge wink og nudge, hvis du vil have opmærksomhed fra den, du kommunikerer med. Nye billeder og baggrunde er også at finde i den nye version.SøgningMessenger har en hjælpe-funktion, hvor du kan få svar, hvis du har spørgsmål. Der er ligeledes mulighed for at vælge fjernsupport, så andre kan hjælpe dig, hvis du har problemer eller bare vil spørge om noget. Det kan være en nyttig funktion, hvis man f.eks. er i gang med at skrive en fælles opgave eller lignende.Beskyt dine personlige oplysningerDu kan logge på MSN uden at andre kan se det ved at ændre din status til Offline eller Optaget. Hvis du senere ændrer din status til Online, kan dine kontaktpersoner se, at du er logget på. Det er dog naturligvis helt op til dig selv, om du vælger at acceptere en invitation til en samtale. Eller om du har lyst til at føje en person til din kontaktliste. Kun dem, du har på din kontaktliste, kan kommunikere med dig.SpilMSN giver dig mulighed for at spille sjove spil med dine venner online. Vælg blot, hvilket spil du har lyst til at spille og send en invitation til den, du ønsker at spille med. Hvis vedkommende accepterer din invitation, er der frit spil!StemmefunktionenHer kan du og din samtalepartner chatte med lyd! Du kan altså komme ud med dit budskab ved brug af stemmen i stedet for på skrift, hvis du foretrækker det. Du kan også sende stemmeklip via MSN, men der er længdebegrænsninger på disse.Illustrer dine følelserHvis du har lyst til at vise dine følelser, har MSN et stort udvalg af smileys og animationer. En god måde at få opmærksomhed på! Du kan også få en dynamisk baggrund eller hvad med at bruge dine egne personlige billeder?MobilfunktionenHer kan du sende sms-beskeder direkte fra MSN til dine venners mobiltelefoner. Det kan du også gøre, selvom dine venner ikke bruger MSN. Hvis du er offline, kan du læse dine svar, næste gang du logger på, for beskederne gemmes automatisk. Dette betyder altså, at du kan holde kontakten med dine venner og bekendte, selvom du ikke er ved din computer.DelingsfunktionenMSN giver dig mulighed for at dele både filer, links, vigtige beskeder og morsomme historier med andre.VideofunktionenHer kan du tilkoble et webkamera og have videosamtaler med andre. Du kan se din samtalepartner i fuld skærm og tale med vedkommende. Det er næsten som at have en ’rigtig’ samtale.Wink og nudgeEt wink er et animeret billede med eller uden lyd, som du kan sende til dine venner. Nudge, derimod, er en funktion som holder dine kontaktpersoner vågne ved hjælp af lydsignaler i samtalevinduet. Når du sender et nudge, en ”rystelse” afgives der en lyd og hele samtalevinduet ryster. En funktion, som er med til at gøre en samtale mere engagerende.HotmailHotmail er, med sine 200 millioner brugere, den mest populære webbaserede mailtjeneste i verden. Mange vælger sandsynligvis Hotmail, fordi det er et pålideligt og brugervenligt program. Hvis du vil have en Hotmailadresse, kan du gå ind på www.hotmail.com og registrere dig.MSN MusikMSN tilbyder også download af musik. Priserne ligger mellem 10 og 100 kroner, og her findes både nye og gamle toner. Tjenesten er lovlig, og giver dig mulighed for at få god musik til billige priser.MSN SoulmatesDette er Europas bedste datingsite med medlemmer fra hele verden. Her kan du søge efter en ven, en date eller dit livs kærlighed. Du kan sortere emnerne efter køn, alder og geografisk placering. Du kan også læse historier fortalt af heldige brugere, som har mødt kærligheden her.Flere udgaver af MessengerMacintosh har sin egen version af Messenger, som fungerer på samme måde som Windows Messenger. |
Til startsiden Hvordan fungerer en chat Chat og dating Chatforkortelser |
|